Velkommen til Grønning Møllelaug I/S
Grønning Møllelaug I/S blev oprindeligt startet i 1984 ved køb af 2 VESTAS møller a' 75 kWt ved salg af 300 anparter til ca. 34 interessenter.

Møllerne kørte frem til februar 2000, uden større reperationer, og blev taget ned efter de to nuværende møller blev rejst den 3. februar og endeligt sat i gang ved en lille komsammen den 12. februar 2000.

Møllelauget har ca. 170 interessenter, som har investeret i ikke mindre end 2954 anparter af 1000 kWt.

Denne hjemmeside er oprindeligt tiltænkt alle laugets medlemmer, men selvfølgelig også tilgængelig for andre interesserede (som dig selv).

Lidt om møllerne:
Møllerne er opstillet øst for Grønning Kirkevej i en række med 7 andre møller. Vore møller er talt fra nord, nummer 2 og 3, og er de eneste NORDEX møller, de andre er alle VESTAS møller.

Møllerne er 2 stk. NORDEX N43/600 kW vindmøller med malet konisk rørtårn, 45 m. navhøjde.